Spejder er store oplevelser, stærkt fællesskab, sug i maven, sved på panden – og selvtillid for livet.
For at give flere mulighed for at opleve det gode spejderliv inviterer vi til åbent hus / spejderdag den 10. maj 2026 kl. 9.30–11.30.
Denne dag kan børn og deres voksne komme på besøg hos Tjørringspejderne og se, høre og opleve, hvordan det er at være spejder. I kan gå på opdagelse i vores dejlige område og besøge vores spejderhytte på Ålykkevej 15 i Herning.
Vi skal lave spejderaktiviteter, bage pandekager over bål, lege og have det sjovt i naturen.
Spejderdagen bliver både sjov, udfordrende og hyggelig.
Når dagen er omme, har du helt sikkert lært noget nyt – og måske fået nye venner undervejs.
Husk at tage tøj på efter vejret, da vi er udenfor hele tiden.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til spejder!